Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Rom 12; 12
Jeg har i længe været rigtig glad for dette vers, for jeg synes den indeholder en rigtig stor del af det at være en kristen og hvordan ens liv bliver og er. For at se det skal vi prøve at dele teksten op i 3 dele, én del for hvert udsagn.
Vi har et håb, et håb om et evigt liv på den nye jord, hvor vi skal leve sammen med Gud.
Et håb om at vores synd er tilgivet og vi kan stå rene på dommens dag.
Et håb som vi får lov til at glæde os til.
Vi bliver på intet tidspunkt lovet et perfekt og godt liv, ved at følge Jesus. Faktisk siger Jesus selv til sine disciple:
Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det. Mark 8; 34-35
Her siger Jesus altså direkte til sine disciple at nogen vil miste sit liv på grund af ham. Men det leder os også tilbage til håbet, nemlig at han lover, at den der mister sit liv pga. ham skal frelses.
Det er vigtigt at huske, at vi ikke kan klare trængslerne i os selv, for det ligger bare ikke til os at skulle udholde trængsler. Men vi har fået et redskab til at klare os igennem livet med alle de trængsler, det kan bringe. Nemlig bønnen – vores direkte kontakt til Gud.
Og så lover han også, at vi ikke skal fristes over evne:
De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.1. Kor 10; 13
Vi har altså fået et håb, et håb vi kan glæde os over. Men inden vi når til målet, vil vi møde trænglser eller fristelser på forskellige måde. Dog ved vi, at vi ikke fristes over evne, men vi må have Gud med i det og det får vi bl.a. igennem bønnen.
Kunne du lide, hvad du læste, må du meget gerne dele det med andre ...
TweetKunne du lide indlægget?